Aktieinvestering for begyndere

Med aktier har du mulighed for at blive en del af større virksomheder, lade pensionsopsparingen vokse og få et spændende afbræk i hverdagen.

Uanset hvad dit mål med investering i aktier er – at have penge til alderdommen, at få spænding i hverdagen nu eller blot forvalte dine midler til en bedre rente end i banken – kan du bruge denne begynderguide.

Vi kommer her på siden igennem:

• Forklaring af, hvad du faktisk får med en aktie
• Anbefalinger af handelsplatforme
• Tips til at få succes på aktiemarkedet som begynder

Og meget mere.

Sæt tid af og gå i gang – den bedste tid er den, du investerer i at uddanne dig selv.

Hvad får du, når du køber en aktie?

Når du køber en aktie, køber du en lille del af en virksomhed. Hvor stor en del du køber, afhænger af hvor mange aktier, der er i omløb. Når en aktie i Mærsk koster mange tusinde kroner og en aktie i Novo Nordisk få hundrede kroner, er det således ikke et udtryk for, at Mærsk er mere værd – blot er der er færre aktier i omløb. Novo Nordisk er i realiteten mere værd end Mærsk og har været det siden 2011.

Når du køber en aktie og derved en del af virksomheden, opnår du også ret til at modtage udbyttebetalinger på lige vilkår med andre aktieindehavere. Dette garanterer dig dog ikke et udbytte. Det er kun hvis selskabets ledelse og bestyrelse vælger det, at der bliver betalt udbytte.

Således kan du tjene penge på aktiehandel på 2 måneder:

• Udbytter af dine aktier, der løbende realiseres, hver gang udbyttet betales
• Værdistigning der først realiseres, når du sælger dine aktier

Det er i praksis på værdistigningen, at flest tjener penge ved at købe og sælge aktier.

Nogle aktier – som fx forsikringsselskabet TRYG – er kendt for at have høje udbyttebetalinger. For de fleste aktieinvestorer er udbyttebetalingen dog en mindre del af det afkast, de håber at starte ved at begynde at investere i aktier.

Når du begynder at handle i aktier som begynder, bør du ikke bekymre dig for meget om udbyttebetalingen – denne betyder i praksis ikke meget.

Hvordan køber du en aktie?

Du køber aktier ved at oprette en profil hos en børsmægler og oprette et depot. I dit depot – der i dag er vituelt og tilgås med internettet – placerer du midler, altså kontakte indskud, og herefter køber du aktier, der placeres i dit depot.

Nogle børsmæglere kræver et årligt gebyr for dit depot, mens det er gratis hos andre. Alle børsmæglerne tager et gebyr for hver aktiehandel, du foretager. Mere om det senere i teksten – netop gebyrerne er nemlig der, hvor mange begyndere inden for aktiehandel bliver taget ved næsen.

Du kan købe aktier hos blandt andre:

• Plus500
• Nordnet
• Saxo Bank

Og de fleste etablerede danske bankinstitutter som Danske Bank, Nykredit, Sydbank m.fl.

Du køber en aktie ved at lægge et bud ind i markedet.

Dit bud er på fx 100 kroner per aktie i et selskab. Hvis de der har aktien har lagt et bud ind på at sælge aktien til 101 kroner, køber du således ingen aktier – ikke med mindre du ændrer dit bud til 101, eller sælger ændrer til 100. Lægger du et for lavt bud ind i markedet, køber du derfor ingen aktier.

Lægger du et for højt eller passende bud ind i markedet, køber du øjeblikkeligt aktien.

Når du har aktien, har du med din handelsplatform mulighed for at følge aktiens udvikling online. Du kan vælge at holde aktien eller at sælge den løbende. Hvad der økonomisk giver det største afkast – at handle ofte versus at holde på dine aktier – kommer jeg ind på i næste punkt.

Min strategi: Gå lang på forskellige brancher

Jeg handler selv med aktier.

Min strategi er simpel:

• Hver måned indsætter jeg et fast beløb på min aktiekonto. Det svarer til cirka 1/5 af min lønindtægt efter SKAT og varierer således efter hvad jeg tjener.
• Jeg køber en ny aktie. Jeg køber primært mellemstore og store danske selskaber, oftest C20-indekset, da de mest omsatte aktier er dem, hvor du kan være mest sikker på, prisen er rigtig.
• Og så gentager jeg næste måned.

Mit mål med aktier er ikke at købe nu, opnå stor gevinst og sælge hurtigt. I stedet har jeg valgt en lang tidshorisont. Planen er således ikke at sælge aktierne igen før om 10 eller 20 år, hvor jeg har brug for pengene til noget andet – hvis da overhovedet her. Da jeg er selvstændig har jeg ingen pensionsopsparing, men tanken er, at aktieinvesteringerne på sigt kan udgøre denne.

Min ”Køb og hold”-strategi er anbefalet af de fleste eksperter.

Hvis du skal vælge enkelte aktier og ofte handle, skal du være bedre end markedet. Markedet er udgjort af meget professionelle mennesker, der ved det samme som dig – blot lang tid før. Når du læser en aktienyhed i Børsen eller Berlingske Business, har de professionelle aktieinvestorer haft timer eller dage til at forberede sig på den samme nyhed. Som begynder-aktieinvestor har du næppe chance for at slå disse mennesker.

Vælg i stedet et bredt udsnit af aktier. Hvis du køber Novo Nordisk i en måned, så køb Topdanmark i den næste, DSV i den tredje og FLSchmidt i den fjerde. Og sådan fortsætter du.

Ved at købe et bredt udsnit af aktier i forskellige brancher, opnår du den fordel, at når markedet stiger som et hele, følger du med.

Aktiemarkedet er i Danmark set over en 10-årig periode fra 2005 til 2015 steget knap 8 % i snit – trods det store fald i midten med finanskrisen. Sådan er billedet helt overordnet, hvis du blot vælger en tilpas lang tidsramme, uanset hvornår du sammenligner aktiekurserne.

Ved at købe et bredt udsnit af aktier , følger du med markedet, når det stiger. Og det stiger på sigt.

Den stille dræber: Handelsomkostninger

Hvis du ikke alene handler med aktier som begynder, men også er en mand, er der stor risiko for, du kommer til at handle for meget.

Når kvinder handler med aktier, køber de en aktie og holder den i lang tid. De køber og sælger ikke baseret på nyheder eller et behov for adrenalin i hverdagen. Det gør dem stærke og de tjener ofte flere penge end deres mænd, der har stor tiltro til egne evner og løbende handler aktier ud fra ’mavefornemmelse’.

Der er 2 grunde til, det er en dårlig idé at handle aktier ofte – især som begynder:

• Du handler ud fra informationer, de professionelle har før dig – eller mavefornemmelse, hvor de professionelle har bedre data end dig
• Det koster handelsomkostinger hver eneste gang, du køber og sælger aktier

Handelsomkostningerne er også kendt som kurtage.

Det er dét beløb du betaler til handelsplatformen for at få faciliteret handlen med aktien. Hos Nordnet, der i almindelighed er kendt som Danmarks billigste platform, betaler du 29 kroner per handel efter en 3 måneder lang prøveperioder. Mange bankinstitutter især koster flere penge at handle i.

Sætter du 2.500 kroner ind på din konto med 4 handler om måneden, en gang om ugen, bruger du over 100 kroner – her svarende til 4 % af din formue om måneden! – på handelsomkostninger.

Du skal lave et ekstraordinært stort afkast for ikke alene at slå markedet, men også betale handelsomkostninger – foruden at retfærdiggøre din egen tid.

Handelsomkostningerne er ofte højere, hvis du handler med aktier uden for Danmark. Afhængigt af din handelsplatform kan du betale mere end 100 kroner for at få lov til at købe aktier i et selskab, der ha hjemme i USA, Japan eller andet land, der ligger udenfor EU.

4 % lyder måske ikke af meget – men med renters rente over 20 år bliver det en lille formue, du smider væk, fordi du som begynder ikke er tålmodig nok til at holde på dine aktier.

Gearing og daytrading

Når du leder efter information om aktier for begyndere, vil du støde på de to udtryk ’gearing’ og ’daytrading’.

At geare din investering betyder, du låner penge til at investere for. I stedet for at investere dine egne 10.000 kroner, investerer du med en gearing på 5 nu 50.000 kroner. Hvis du vælger de rigtige aktier, går det stærkt op ad – mens det går lige så stærkt ned ad, hvis du vælger de forkerte.

Med gearing øger du således din risiko og gevinstchance.

Jeg anbefaler ikke at geare dine aktier som begynder!

Den store risiko med gearing er, du kommer til at tabe flere penge, end du faktisk har skudt ind til investering til at starte med. Det er næppe en risiko, der er værd at tage.

Med daytrading menes der køb og salg af aktier inden for korte intervaller – dage, hvis ikke timer, minutter eller sekunder.

Som daytrader laver du ’tekniske analyser’ af en graf, for at forudsige – ud fra massepsykolog og kendte mønstre – hvornår den vil gå op og ned. Dette er som modpol til en ’fundamental analyse’, hvor du går ind og kigger på selskabets regnskab og fremtidsudsigter og med udgangspunkt i dette vælger, om du ønsker at gå ind i aktien eller ej.

Som daytrader gearer du ofte dine investeringer for at skabe et tilpas højt afkast.

Daytrading er for viderekomne og ikke noget, begyndere inden for aktieinvestering bør beskæftige sig med.

Suppler med obligationer og ejendomme

At investere i aktier er risikofyldt.

Du risikerer at tabe dine penge – især, hvis du laver den gængse begynderfejl og handler for ofte til at starte med. Hvis du holder dine aktier tilpas lang tid, vil du tjene penge på dem.

Hvis du har en kort tidshorisont med din investering – du skal eksempelvis bruge dine penge som likvider om en kort årrække i forbindelse med pension, forældrekøb eller rejse – bør du overveje at supplere dine aktieinvesteringer med obligationer og ejendomsinvestering. Jeg er selv aktiv i ejendomsinvestering med lige nu 7 lejligheder på Sjælland, der alle genererer en fast indtægt hver måned.

Især obligationer er spændende.

Med en statsobligation låner du penge til en stat, et land, mod at få dine penge tilbage inden for 1-30 år med en fast rente. Jo længere tid, jo mindre rente.

Din risiko med statsobligationer er således kun, at staten går fallit. Det skete sidst for Argentina i 2001, mens Grækenland var tæt på i sommeren 2015.

Med statsobligationer får du historisk set et mindre afkast end med aktier, men du har til gengæld mere sikkerhed i din investering.